Samtalesalon

- at tale sammen om liv og eksistens 

Meget er forandret og under forandring i vores verden, men vi er sikre på, at samtalen stadig er både nødvendig og god. Og vi tror, at folk vil tale sammen om eksistens, filosofi, værdier og fællesskab. Vi tror på den sam-tale, hvor vi alle bliver klogere på livet, os selv og hinanden. Den samtale, hvor man lytter, og hvor det ikke handler om at have ret.  

Vi vil derfor et par gange denne vinter slå dørene op i sognegården til samtalesaloner med god rødvin og ost, dæmpet belysning, duge på bordene og lidt stille velkomstmusik. 

Undertegnede kommer med et kort oplæg, som kan sætte samtalen i gang om bordene, og så samler vi op, inden vi går hjem igen kl. 21.30. 

Vi har to emner på programmet denne vinter: Stress og Ligestilling - se kalenderen i højre side.

Der er begrænset deltagerantal, og tilmelding via mail til morten@skovsted.dk er derfor nødvendig (og bindende for ikke at tage pladser op for andre).  

Det koster 75 kr. at deltage. Man kan betale på dagen kontant eller med Mobile Pay. 

Kommende samtalesalon

25jan kl. 19:30

Samtalesalon: Om stress

Denne aften skal vi tale om stress. Hvis ikke vi selv har været stress-ramt, så …

25jan kl. 19:30
08mar kl. 19:30

Samtalesalon: Om ligestilling

Vi mødes på kvindernes internationale kampdag, men hvad handler kampen om i 2018? Er …

08mar kl. 19:30