Du er her: 
tirsdag21jan2020

Samtalesalon

tirsdag21jan2020 kl. 19:30 - 21:30

NYDELSE

Denne aften får vi besøg af Rasmus Ugilt, filosof fra Aarhus Universitet og forfatter til bogen ´Nydelse´ i serien af ´Tænkepauser´. ”Husk at nyde det!” er et moderne mantra. Vi moderne mennesker går rigtig meget op i at nyde ting. Hvis man ser på, hvordan vi op igennem historien har talt og tænkt om nydelsen, er det en overraskelse. Traditionelt har nydelsen været forbundet med synd og moralsk forfald. Men spørgsmålet er, om vi overhovedet ved, hvad vi taler om, når vi taler om nydelsen. Er vi klar over, hvad det i grunden er, vi nyder? Foredraget kaster et filosofisk blik på nydelsen og udfordrer de gængse forestillinger.

Alle aftener begynder kl. 19.30 med et oplæg, dernæst samtale ved bordene og en god afrunding ca. kl. 21.30.

Der er begrænset deltagerantal og tilmelding via mail til morten@skovsted.dk er derfor nødvendig (og bindende for ikke at tage pladser op for andre). Det koster 50 kr. at deltage. Man kan betale på dagen kontant eller med Mobile Pay.