Du er her: 

Sommerkirke - Brødrene Løvehjerte

Mandag d. 29. juni – torsdag d. 2. juli for alle eleverne i 3. -5. klasse. I år vil vi på opdagelse med Brødrene Løvehjerte.

SÅ HVIS DU VIL: Snitte i træ, arbejde i smeden, synge sammen med Sofie, Tvebak og Jonatan, lave din egen kappe, filte roser fra Rosendalen eller lave bolsjer med Sofie, skyde med bue og pil sammen med Hubert, grutte mel til pandekager, lave mad over bål til den store festmiddag i Rosendalen. Vi skal hver dag også i kirken og synge og høre om hvordan livet leves sammen med Brødrene Løvehjerte.

Alle dagene starter vi i sognegården i Hjortshøj med en bolle og et glas saft kl. 8.30 og slutter samme sted kl. 15.

Hvis du tror det er noget for dig så tilmeld dig inden d. 22. juni, til Børne- og ungdomsmedarbejder Søren Christensen, bogu@hjortshoejkirke.dk hvis du har spørgsmål så ring 41 10 08 14.

Mange kærlige hilsner
Søren Christensen
Hjortshøj kirke

Del dette: